YES! Endelig er jeg landet i Beijing, Kina.
Jeg kan måske beskrives som jordens gladeste menneske ligenu! Her er vandvittigt varmt, blå himmel (yes – no smog) og masser af kinesere! Jeg elsker det! En måned før studiestart sidder jeg på et skønt livligt hostel, nær den Himmelske Fredsplads, og planlægger en lille rundrejse i Kina inden det går løs.

Den 1. september starter jeg på Peking University (Beijing Daxue), hvor jeg skal læse 3. semester af mit studie. Hardcore kinesisk. Allerede nyder jeg at kunne småtale med kineserne på gaden, og kunne gennemskue nogle af de tusinder kinesiske tegn, der står skrevet overalt.

Maden falder lige i min smag, og generelt synes jeg folk er super-flinke. Så snart jeg nævner at jeg skal studere på Peking University, viser de en ære og respekt, som giver mig en endnu større iver efter at komme igang med studiet hurtigst muligt!

Jeg glæder mig til løbende at opdatere om dette halve år, og jeg håber jer derhjemme vil følge med!

– Sophie-Amalie

10563037_10203473208605390_935117593317655379_n