Den antikke vej guider dig ind til Ostia
Hej og velkommen til mit første blogindlæg:)
I løbet af det næste halve år vil jeg dele ud af min oplevelse ved udgravningsprojektet Ostia Post Scriptum. Dette vil foregå på lidt forskellige måder, da udgravningen kun foregik over to uger. Derfor vil jeg i stedet prøve at skabe lidt forskellige oplæg, med noget historiefortælling, udgravningsoplevelsen, rejsetips til Rom og andre spændende ting.
Hvad var Ostia egentlig for en by?
Inden jeg kommer for godt i gang med at snakke om, hvad jeg foretog mig, vil jeg gerne introducere jer til Ostia først, så I har en bedre forståelse for, hvor fed en mulighed det var at få lov til at grave her.
Ostia var nemlig ikke bare hvilket som helst by, den var Roms havneby under Romerrigets storhedstid i det andet århundrede e.Kr. Byens navn stammer fra det latinske ord ‘Ostium’ som betyder munding, et meget passende navn, da byen netop lå ved Tiberens munding hvor den mødte Middelhavet. Det betød, at alt som skulle fragtes ind til Rom skulle forbi Ostia, og det nød byen mere end godt af.
Havmosaik fra én af byens offentlige badeanstalter
Når de fleste tænker på antikke byer vil det nok være Pompeji, der dukker op. Men selvom Ostia ikke blev begravet i vulkanaske, er det alligevel en utroligt spændende by, og den er næsten lige så velbevaret som Pompeji. Den er især kendt for sine mange smukke mosaikker, som jeg vil komme ind på i et senere rejseguide indlæg;) Graden af velbevarethed gør den til en guldgrube for arkæologer og ekstremt interessant at grave i!
Man skal være lidt nørdet for at kunne studere arkæologi og have et lettere usundt forhold til livløse genstande. For os bliver nogle ting kendisser på niveau med Messi eller Beyonce, og Ostia er netop én af de lokaliteter, der er så vigtig, at den lander en plads på A-listen. For en klassisk arkæologistuderende som mig, der bruger resten af året i kolde, regnfulde Danmark, er det derfor noget af det bedst tænkelige at kunne bruge et par uger hver sommer på at grave.
Og hvad gravede vi så?
Ostia Post Scriptum projektet har siden 2022 udgravet en villa i byens centrum. I 2024 fandt de blandt andet den ældste mikveh (et jødisk rituelt bad) udenfor Jerusalem i villaen. (Læs evt. mere her: https://www.labrujulaverde.com/en/2025/03/a-semi-subterranean-jewish-ritual-bath-found-in-the-ancient-roman-port-of-ostia-antica/). I år gravede vi yderligere fire rum i villaen.
Fejning i et af rummene
Villaen blev ‘lukket’ i senantikken, ved at skære alle murene i lidt under halvanden meters højde, og derefter fylde husets rum med resten af murbrokkerne. Hvorfor den blev ‘lukket’ vides ikke, men en teori er, at det kunne have været grundet noget religiøst.
Den bevidste lukning af villaen betyder dog, at den er i hvad arkæologer kalder for en ‘lukket kontekst’, altså, at indholdet i huset ikke sidenhen er blevet forstyrret eller indeholder ting fra andre tidsaldre. Det er derved mere eller mindre en tidskapsel.
Dette var i stærk kontrast til den udgravning jeg deltog i sidste år, hvor det arkæologiske materiale i et par hundrede år var blevet pløjet igennem. Alt i alt betød det, at graveoplevelsen i Ostia kun blev endnu bedre ved, at man var den første i 1500 år, der så de genstande, som blev gravet op.
Næste gang vil jeg beskrive min graveoplevelse nærmere, men for nu vil jeg blot endnu en gang takke Middelfart Sparekasse stort for at give mig muligheden til at kunne komme på udgravning, en mulighed jeg ikke ville have haft uden legatstøtten.
